I gamle dage var børnefødselsdage noget man bare holdt, men i dag kan det jo være noget af et kunststykke, at holde en fødselsdag. Nogle hyrer en ballonklovn. Andre tager på McD.

En børnefødselsdag i rollespillets tegn har et par ting der taler for sig:
- Børn synes altid, at det er fedt at være helte og heltinder.
- Man må slå på sine venner og forældre.
- Det er spændende og aktiv underholdning - for både børn og voksne.
- Det foregår oftest i naturen og alle glemmer alt om Playstation og TV i et par timer.

Til en børnefødselsdag med Rollespilsakademiet vil en eller flere instruktører mødes med jer på et aftalt sted, hvorefter vi vil stå for underholdningen.

Vi sørger for rollespilsudstyr, kostumer og våben til alle (også de voksne!)
I skal sørge for glade børn, der er parate til eventyr og kamp, samt mad og drikke til børnene.

 

Model 1: Ridderkamp

En ridder kommer og laver kamptræning med børnene, der lærer både at kæmpe alene, samlet og mod hinanden.

Ridderkamp varer ca. 1,5 time.
Der kommer 1 rollespilsinstruktør.

Prisen er 2.500 kr. ved op til 25 børn.
Prisen er inkl. moms. (men uden transport)