Rundt omkring i landet findes der utallige institutioner, der har rollespil på programmet. Nogle spiller rollespil flere gange om ugen og har et rollespilsværksted hvor der laves udstyr og eventyr. Andre laver rollespil på institutionen en gang om året.
Ligegyldigt om rollespil fylder lidt, meget eller intet på jeres institution, så kan der nogle gange være brug for, at få lidt inspiration udefra. Hvadenten det drejer sig om et foredrag for personalegruppen, en gæsteoptræden fra et monster eller e samarbejde om et større projekt, så er det noget vi kan hjælpe med.
Siden 2002 har Rollespilsakademiets rollespilsinstruktører været rundt på flere hundrede instutitioner i både Danmark og udlandet. Vi har lavet alt fra ridderkamp og historiske rollespil til rum-eventyr og surrealistiske fortællinger.
Og vi glæder os til at lave meget, meget mere i fremtiden. |